Alle børnene

Så har min søn Anders på 8 lige selv lavet en alle børnene vits.

Alle børnene tog til Århus.
Undtagen Anders han tog til Randers.

Aktivitet 2 Indsamling af børns vitser.

Jeg har den seneste tid lyttet efter vitser nå jeg har været på min søns skole og sfo, jeg har dog ikke rigtigt hørt nogen. Jeg tog så en snak med pædagogerne i sfoén, de syntes heller ikke at børnene gik og fortalte vitser til hinanden. Min egen søn på næsten 8 år ynder at læse vitser i Anders And og efterfølgende fortælle dem til sin familie. Her kommer et uddrag af nogle af de vitser han går og fortæller. Det er dog ikke dem alle han forstår, men griner selvfølgelig med når der bliver grinet.

Gåde vitser: Hvad står der på Super Marios Gravsten? – Game over!

Hvor mange bogstaver er der i alfabetet? – 28 – Nej, der er kun 9 A-L-F-A-B-E-T-E-T!

Den blå man bor i det blå hus, den grønne mand bor i det grønne hus, den røde mand bor i det røde hus. Hvem bor i det Hvide Hus? – Præsident Obama!

Hvad er det der både er blå og grå? – En elefant der holder vejret!

Vitser: Jeg har mistet mit nye ur! Det faldt over bord! – Er du ikke ked af det? – Nej, det er vandtæt!

Moren: - Peter, hvorfor er du helt våd på bukserne?

Peter: - Jeg legede hund med Søren!

Moren: - Så var du hunden?

Peter: - Nej jeg var lygtepælen!

Der står to drenge ved kirken, da et brudepar kommer ud! Den ene dreng spørger den anden dreng: - Vil du høre hvordan man gør gommen nervøs og bruden gal?

- Ja! – Løb hen til brudeparret 0g råb: - Hej far!!!

I min skoletid blev der fortalt mange vitser og gåder, det er min fornemmelse at de ikke sker så meget i dag, men tiden er jo også en anden. Min dreng bruger utrolig meget tid på at lege med Lego Star Wars, Lego Ninjago. Ud fra film, klip på Youtube og konsolspil genskaber han - sammen med sine kammerater- diverse sener fra de ting de har set og bruger en masse tid på at diskutere på at tingene bliver som de har set. Eksempel, min søn legede sammen med flere af sine kammerater, det blev så enig om at de ville lege Star Wars episode 3, den ene af kammeraterne, ville så være Luke Skywalker som voksen, det sagde så at det ikke kunne lade sig gøre, fordi Luke Skywalker jo kun lige var født i episode 3, så det blev der brugt noget tid på at diskuter.

Så der bruges for min søns vedkommende meget tid på at snakke sig frem til at kunne lege det de oplever i film spil med mere. Der diskuteres også regler og handling, så sproget er en vigtig del for at få legen til at fungere.

Lego Nijago

Luke Skywalker

Referat af tekst 2.

At skabe antropologisk viden om børn. Eva Gulløv, Susanne Højlund. I: Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning. 

I teksten anskues den antropologisk børneforskning som en videnskabelig disciplin, der retter sig mod børn og mod de sammenhænge, de indgår i. Det er en tilgang, der udforsker børns hverdagsliv.

Der er tale om en videnskabelig tilgang der hverken er behovsskabt eller målrettet, afgrænset eller fordefineret, men tværtimod stræbe efter indkredsning af  de mange forskellige forhold, der opleves af og virker ind på børn og influerer på deres handlinger, muligheder, fortolkninger og udvikling. Etnografisk arbejde bruges inden for mange områder, men er ikke en værktøjskasse, der tager sig ens ud i  alle fag/områder.

Feltarbejde er en overordnet betegnelse for forskellige etnografiske metoder og betegnes som grundsten i antropologisk forskning. Antropologisk viden skabes ved at opholde sig i felten, igennem længere tid så der kan skabes relationer til dem man observere. Feltarbejde kan strække sig fra måneder til flere år.

Ved felt arbejde er det vigtigt at kan leve sig ind i menneskers hverdag for at få indblik i de logikker der motivere til handling og giver mening lokalt, hvad ententen de er erkendte eller ej. Det er meget nemmere at lave feltarbejde i egne hvor sprog og kultur er kendt end i fjerne egne hvor slev små hverdags ting er markant anderledes.

Deltagerobsevation er et centralt begreb i feltarbejde, som bidrager til forståelsen for de forskellige bevæggrunde som dem man observere handler ud fra. Den etnografiske tilgang er dobbelt da man både skal være indlevende og kunne holde distance for at kunne tolke på de indsamlede data. Deltageroservation er en vekselvirkning mellem indlevelse og distance.  Hoved essens af dette er at man skal kunne sætte sig ud over sig selv.

Feltarbejde som refleksiv tilstand, grundlaget for at håndtere indlevelse og distance er refleksivitet. Det kan være svært at sætte sig ind andres liv uden at ens egen begreber overtager den analytiske konstruktion af sammenhængen. Det er ikke kun vigtigt at kunne forklare sine iagttagelser, man skal også kunne forstå dem. Ofte står ens egen opfattelse og meninger i vejen for en objektiv forståelse af de observationer man har gjort under sit feltarbejde.

Om konstruktionen af et barneperspektiv i 80erne blev det fremhævet at etnografiske metoder var en god måde at indkredse børneperspektiv, erfaringer og viden. I 90erne har etnografiske metoder været meget anvendt i børneundersøgelse også udenfor antropologien. Børneperspektiv og børnekultur er centralt i forskningsdebatten omkring børn. Der har været en tendens til at etnografiske metoder var måde at indkredse børneperspektiv på, det kan dog være et problem hvis man kun anvender en metode. Den viden man for gennem etnografisk arbejde med børn er ikke nødvendigvis lig med børnenes opfattelse. Børneperspektiv fremkommer ved analyse af de indsamlede data under feltarbejdet.

Analyse af kontekst, konteksten er forbindelser der opfattes som relevante, for det man ønsker at udforske. Det har derfor betydning for konteksten, hvad man opfatter som værende relevant for den undersøgelse man ønsker at lave og for som følge heraf også indflydelse på det endelige resultat.

Antropologisk viden om børn, børn er ikke en entydig kategori, ligesom barndommen som ikke har nogen objektiv fremtrædelsesform. Opfattelsen af barnedommen varigere historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og på tværs af sociale grupper. Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskning, ligger i udforskningen af barnet og dets kontekst, mellem det individuelle og det generelle, som de udfolder sig i hverdagens interaktioner, betydningsdannelser og sociale alliancer.

Børns mundtlige legekultur

Af Povl Bjerregaard.

Referat af kap 10 i bogen Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv 3 udgave.

I PB´s kap er en beskrivelse af 6-12 åriges mundtlige legekultur, da det er den aldersgruppe der typisk gør brug af, øgenavne, nonsensfortællinger, vitser, gådevitser, parodier, alle børnene genren, rim og remser. Sproget er en vigtig kompetence for barnet da det bruges når der leges med andre børn.

Sproget, fortælling og mundtlig leg. At beherske tale og sproget er færdigheder er en evne som giver indflydelse, magt og overlegenhed i samtale, diskussion og samvær med andre.

Fortællingen er en grundform for børns måde at forstå sig selv og verden på. Sproget er vigtigt når man skal begå sig i det socialrum.

Gåder og vitser. Gåder er brugt i flere tusinde år, børn lære hurtigt spørgsmål-svar-formlen, gåder bruges som kappestrid hvor det gælder om at gætte de stillede gåder. Reklamer giver tit stof til gåder og gådevitser.

Gåde. Hvad har Rip Rap og Rup til fælles med prins Christian?

- De har begge en onkel Joakim.

Gådevits. Hvad sagde den store skorsten til den lille skorsten?

Svar: Hør min ven, du er da vist for lille til at ryge.

Gådevitser er den mest udbredte gådeform i dag. Når børn og voksne griner af en vits er det ikke altid, de har forstået den, men det kan være svært at indrømme at man ikke forstod vitsen. Så er det bedre at grine med og stadig være inden for latterens fællesskab

Gyserfortællinger. Her er der en forventning om at der på i tidspunkt i fortællingen indtræder noget uhyggeligt. Pædagogisk kan gyserfortællinger bruges på koloni eller på natorienteringsløb.  Indholdet i gysere hentes fra film, bøger og pc spil.

”Alle børnene” genren. Var 90érnes nye dille inden for mundtlig legekultur. Genren var let at genkende på ”alle børnene” som straks vækkede en bestemt genreforventning. Genren er kort, mede en stærkt fikseret opbygning i 3 sætninger. Børn arbejder selv med at udvikle nye vitser, ud fra det de høre andre fortælle.

-Alle børnene sprang med faldskærm undtagen Henning, han sprang uden for han elskede spænding.

-Alle børnene havde hånden nede i blenderen, undtagen Bente, det var hende der tændte.

Parodier. Begrebet kan defineres som en komisk efterligning af en stil, holdning, gang art, dialekt eller opførsel. Det drejer sig med andre ord om at gør grin med noget. Børn parodierer ofte pædagoger, lære og andre voksne. Dem man viser sin parodi skal for at få noget ud af parodien kende den der bliver parodieret.

Rim og Remser. Nyere forhistorie går tilbage til en mundtlig kultur i bondesamfundet, hvor børn og voksne i højere grad end i dag havde et fælles liv. De Brugte bl.a. remser som imiterede arbejdsprocesser save, save, brænde. Mange remser har et didaktisk formål eks. tal og bogstaveremser. I dag overleveres rim og remser fra voksne til børn og børn til børn. Rim og remser giver børn lyst til at lege med sproget og selv skabe ny rim og remser.

Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutioner. Det er vigtigt at der er tid og rum, både ude og inde, til at udfolde sig i længere tid uden at blive afbrudt af pædagoger eller andre børn.

Aldersspredning er med til at de større børn formidler genre- og udtryksformer videre til de mindre børn. Man skal som pædagog være opmærksom på hvad man blander sig i og hvornår.

Første indlæg.

Hej det er mit første indlæg på min blog, i faget DKK på UC Syd