Børns mundtlige legekultur

Af Povl Bjerregaard.

Referat af kap 10 i bogen Dansk, kultur og kommunikation. Et pædagogisk perspektiv 3 udgave.

I PB´s kap er en beskrivelse af 6-12 åriges mundtlige legekultur, da det er den aldersgruppe der typisk gør brug af, øgenavne, nonsensfortællinger, vitser, gådevitser, parodier, alle børnene genren, rim og remser. Sproget er en vigtig kompetence for barnet da det bruges når der leges med andre børn.

Sproget, fortælling og mundtlig leg. At beherske tale og sproget er færdigheder er en evne som giver indflydelse, magt og overlegenhed i samtale, diskussion og samvær med andre.

Fortællingen er en grundform for børns måde at forstå sig selv og verden på. Sproget er vigtigt når man skal begå sig i det socialrum.

Gåder og vitser. Gåder er brugt i flere tusinde år, børn lære hurtigt spørgsmål-svar-formlen, gåder bruges som kappestrid hvor det gælder om at gætte de stillede gåder. Reklamer giver tit stof til gåder og gådevitser.

Gåde. Hvad har Rip Rap og Rup til fælles med prins Christian?

- De har begge en onkel Joakim.

Gådevits. Hvad sagde den store skorsten til den lille skorsten?

Svar: Hør min ven, du er da vist for lille til at ryge.

Gådevitser er den mest udbredte gådeform i dag. Når børn og voksne griner af en vits er det ikke altid, de har forstået den, men det kan være svært at indrømme at man ikke forstod vitsen. Så er det bedre at grine med og stadig være inden for latterens fællesskab

Gyserfortællinger. Her er der en forventning om at der på i tidspunkt i fortællingen indtræder noget uhyggeligt. Pædagogisk kan gyserfortællinger bruges på koloni eller på natorienteringsløb.  Indholdet i gysere hentes fra film, bøger og pc spil.

”Alle børnene” genren. Var 90érnes nye dille inden for mundtlig legekultur. Genren var let at genkende på ”alle børnene” som straks vækkede en bestemt genreforventning. Genren er kort, mede en stærkt fikseret opbygning i 3 sætninger. Børn arbejder selv med at udvikle nye vitser, ud fra det de høre andre fortælle.

-Alle børnene sprang med faldskærm undtagen Henning, han sprang uden for han elskede spænding.

-Alle børnene havde hånden nede i blenderen, undtagen Bente, det var hende der tændte.

Parodier. Begrebet kan defineres som en komisk efterligning af en stil, holdning, gang art, dialekt eller opførsel. Det drejer sig med andre ord om at gør grin med noget. Børn parodierer ofte pædagoger, lære og andre voksne. Dem man viser sin parodi skal for at få noget ud af parodien kende den der bliver parodieret.

Rim og Remser. Nyere forhistorie går tilbage til en mundtlig kultur i bondesamfundet, hvor børn og voksne i højere grad end i dag havde et fælles liv. De Brugte bl.a. remser som imiterede arbejdsprocesser save, save, brænde. Mange remser har et didaktisk formål eks. tal og bogstaveremser. I dag overleveres rim og remser fra voksne til børn og børn til børn. Rim og remser giver børn lyst til at lege med sproget og selv skabe ny rim og remser.

Pædagogers betydning for 6-12 åriges legekultur i institutioner. Det er vigtigt at der er tid og rum, både ude og inde, til at udfolde sig i længere tid uden at blive afbrudt af pædagoger eller andre børn.

Aldersspredning er med til at de større børn formidler genre- og udtryksformer videre til de mindre børn. Man skal som pædagog være opmærksom på hvad man blander sig i og hvornår.