Referat af tekst 2.

At skabe antropologisk viden om børn. Eva Gulløv, Susanne Højlund. I: Feltarbejde blandt børn: metodologi og etik i etnografisk børneforskning. 

I teksten anskues den antropologisk børneforskning som en videnskabelig disciplin, der retter sig mod børn og mod de sammenhænge, de indgår i. Det er en tilgang, der udforsker børns hverdagsliv.

Der er tale om en videnskabelig tilgang der hverken er behovsskabt eller målrettet, afgrænset eller fordefineret, men tværtimod stræbe efter indkredsning af  de mange forskellige forhold, der opleves af og virker ind på børn og influerer på deres handlinger, muligheder, fortolkninger og udvikling. Etnografisk arbejde bruges inden for mange områder, men er ikke en værktøjskasse, der tager sig ens ud i  alle fag/områder.

Feltarbejde er en overordnet betegnelse for forskellige etnografiske metoder og betegnes som grundsten i antropologisk forskning. Antropologisk viden skabes ved at opholde sig i felten, igennem længere tid så der kan skabes relationer til dem man observere. Feltarbejde kan strække sig fra måneder til flere år.

Ved felt arbejde er det vigtigt at kan leve sig ind i menneskers hverdag for at få indblik i de logikker der motivere til handling og giver mening lokalt, hvad ententen de er erkendte eller ej. Det er meget nemmere at lave feltarbejde i egne hvor sprog og kultur er kendt end i fjerne egne hvor slev små hverdags ting er markant anderledes.

Deltagerobsevation er et centralt begreb i feltarbejde, som bidrager til forståelsen for de forskellige bevæggrunde som dem man observere handler ud fra. Den etnografiske tilgang er dobbelt da man både skal være indlevende og kunne holde distance for at kunne tolke på de indsamlede data. Deltageroservation er en vekselvirkning mellem indlevelse og distance.  Hoved essens af dette er at man skal kunne sætte sig ud over sig selv.

Feltarbejde som refleksiv tilstand, grundlaget for at håndtere indlevelse og distance er refleksivitet. Det kan være svært at sætte sig ind andres liv uden at ens egen begreber overtager den analytiske konstruktion af sammenhængen. Det er ikke kun vigtigt at kunne forklare sine iagttagelser, man skal også kunne forstå dem. Ofte står ens egen opfattelse og meninger i vejen for en objektiv forståelse af de observationer man har gjort under sit feltarbejde.

Om konstruktionen af et barneperspektiv i 80erne blev det fremhævet at etnografiske metoder var en god måde at indkredse børneperspektiv, erfaringer og viden. I 90erne har etnografiske metoder været meget anvendt i børneundersøgelse også udenfor antropologien. Børneperspektiv og børnekultur er centralt i forskningsdebatten omkring børn. Der har været en tendens til at etnografiske metoder var måde at indkredse børneperspektiv på, det kan dog være et problem hvis man kun anvender en metode. Den viden man for gennem etnografisk arbejde med børn er ikke nødvendigvis lig med børnenes opfattelse. Børneperspektiv fremkommer ved analyse af de indsamlede data under feltarbejdet.

Analyse af kontekst, konteksten er forbindelser der opfattes som relevante, for det man ønsker at udforske. Det har derfor betydning for konteksten, hvad man opfatter som værende relevant for den undersøgelse man ønsker at lave og for som følge heraf også indflydelse på det endelige resultat.

Antropologisk viden om børn, børn er ikke en entydig kategori, ligesom barndommen som ikke har nogen objektiv fremtrædelsesform. Opfattelsen af barnedommen varigere historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og på tværs af sociale grupper. Antropologiens væsentligste bidrag til børneforskning, ligger i udforskningen af barnet og dets kontekst, mellem det individuelle og det generelle, som de udfolder sig i hverdagens interaktioner, betydningsdannelser og sociale alliancer.